Manuvision podcast om krop og psyke
Hvordan hænger krop og psyke sammen – og hvad betyder den forbindelse for vores helbred, liv og relationer?
I Manuvision podcast om krop og psyke deler vi indsigter fra mere end 25 års arbejde med evidensbaseret kropsterapi. Vi taler om stress, følelser, smerter, traumer, PTSD, præstation og personlig udvikling – og vi viser, hvordan kroppen kan være indgangen til at forstå og forandre dit liv.
Manuvision er både en behandlingsform og en international skole for kropsterapi, forankret i forskning og erfaring. Podcasten giver dig viden, refleksioner og konkrete perspektiver på, hvordan kroppen kan være indgangen til mental, fysisk og følelsesmæssig balance.
Manuvision podcast om krop og psyke
Når samtalen ikke rækker - familiebehandler og traumeterapeut om kropsterapi i behandlingssystemet
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvordan hjælper vi mennesker på kanten, der har været udsat for traumatiske oplevelser som vold og omsorgssvigt - og hvor det at tale om det ikke er nok? Og hvordan kan forskellige fagligheder mødes – ikke som modsætninger, men som noget, der kan styrke hinanden?
I denne podcast har vi inviteret familiebehandler Anders Winther fra Københavns Kommune og Manuvision chok/traume-terapeut Tina Ranløv til en samtale om netop det.
Samtalen tager afsæt i et konkret samarbejde, hvor Manuvision og Københavns Kommune er ved at udvikle et sammenhængende forløb for udsatte borgere – med kroppen som en integreret del af behandlingen.
Samarbejdet er opstået gennem flere års dialog mellem de to, hvor de har lært hinandens faglige perspektiver at kende og undersøgt, hvordan forskellige tilgange kan bringes sammen i praksis.
Samtalen i podcasten afspejler en del af en større bevægelse, hvor kroppen i stigende grad bliver tænkt ind i behandlingsarbejdet – og hvor samarbejdet på tværs af fagligheder bliver afgørende for at møde mennesker i komplekse livssituationer.
Læs mere om Manuvisions kropsterapeut uddannelse på manuvision.dk/manuvisionuddannelsen