
Manuvision podcast om krop og psyke
Hvordan hænger krop og psyke sammen – og hvad betyder den forbindelse for vores helbred, liv og relationer?
I Manuvision podcast om krop og psyke deler vi indsigter fra mere end 25 års arbejde med evidensbaseret kropsterapi. Vi taler om stress, følelser, smerter, traumer, PTSD, præstation og personlig udvikling – og vi viser, hvordan kroppen kan være indgangen til at forstå og forandre dit liv.
Manuvision er både en behandlingsform og en international skole for kropsterapi, forankret i forskning og erfaring. Podcasten giver dig viden, refleksioner og konkrete perspektiver på, hvordan kroppen kan være indgangen til mental, fysisk og følelsesmæssig balance.
Manuvision podcast om krop og psyke
Manuvision Festival: Hvordan påvirker tanker, følelser og adfærd vores DNA? Foredrag ved Karsten Munk om epigenetik
Kom med til et foredrag om kropsterapi og epigenetik, hvor den erfarne behandler og underviser Karsten Munk fortæller om de potentialer, kropsterapeutisk behandling har for at ændre kroppens biologiske funktioner i en positiv retning.
Karsten Munk har 36 års erfaring som heilpraktiker, hvor han med sin viden om naturmedicin og bio-psykologi har haft mere end 23000 klienter i behandling. Han er ejer af Karsten Munk Akademiet og kendt af mange Manuvision-terapeuter for sin levende undervisning i anatomi, fysiologi og patologi.
Foredraget var en del af Manuvisions første festival om kropsterapi, der med oplæg, workshops, træning og musik tog fat på de spørgsmål og udfordringer, der ligger til grund for vores arbejde og behandlingsform.
Foredraget er udtryk for Karsten Munks viden og erfaringer som alternativ behandler uden for Manuvision og har til formål at inspirere terapeuter og andre, der er interesserede i krop og psyke.
Find flere Manuvision podcast om krop og psyke på manuvision.dk/podcast/
Læs om Manuvision Festival på manuvision.dk/festival/